Kommentar: Tak for det, Avernax - den fynske festival skabte noget helt særligt
Festivalen på en lille ø i det sydfynske øhav skabte et særligt fællesskab omkring musik, måltider og nærvær. Efter denne udgave lukker Avernax i sin nuværende form, men mindet og håbet lever videre
Nogle steder opdager man først værdien af, når de er ved at forsvinde.
Som Avernax.
Festivalen har meldt ud, at den lukker i sin nuværende form efter dette års festival. At posen bliver rystet. At man håber på en dag at genopstå i en ny udgave. Det er ikke en endelig afsked, tolker og håber jeg. Mere et punktum, der måske en dag viser sig at være et komma. Alligevel føles det som et tab.
For Avernax var ikke bare endnu en festival i kalenderen. Den var en idé om, hvordan en festival kunne være. Mindre støj, mere nærvær. Færre hegn mellem mennesker. Flere langborde, flere samtaler.
Avernax var heller aldrig den største festival. Den konkurrerede ikke på lineups, kæmpe scener eller internationale headlinere. Den konkurrerede på noget andet: nærvær. Den byggede en oplevelse, hvor mennesker ikke blot stod side om side foran en scene, men faktisk satte sig ned sammen, spiste sammen, sang sammen og delte øjeblikke, der ikke kunne gentages.
På en lille ø i det sydfynske øhav lykkedes det at skabe noget, der mindede om et midlertidigt samfund. I nogle få dage samledes mennesker ikke bare om musik, men om måltider, aktiviteter, natur og den stille luksus, der ligger i at have tid til hinanden.
Det er i sig selv en præstation.
Derfor er det også noget særligt, at festivalen ikke bare lukker døren. At den i stedet taler om at ryste posen. Om at tænke nyt. Om måske en dag at vende tilbage i en form, vi endnu ikke kender. Den slags håb passer egentlig meget godt til Avernax.
Der er dog også en mere personlig erkendelse, som sikkert deles af flere: Jeg nåede aldrig derover.
Avernax var en af de festivaler, man hele tiden tænkte, man nok skulle få oplevet. Næste sommer. Eller sommeren efter. Når kalenderen lige passede lidt bedre.Nu står det pludselig klart, at det måske ikke bliver så enkelt.
Måske genopstår festivalen i en ny form. Måske vender teltene tilbage til øen en dag. Det håber jeg. Men uanset hvad der sker, vil der altid være en lille fortrydelse over ikke at have taget turen, mens man kunne.
For det Avernax byggede, var ikke bare en begivenhed. Det var en stemning. Et fællesskab. En måde at være festival på.
Har du som jeg ikke oplevet festivalen, så har du stadig muligheden i år. Der er stadig billetter - find dem her avernax.dk