K10#3 NOVEMBER: Kunsten taler først, Fyn lytter, og verden svarer
Hele verden vender traditioner og taktarter på Fyn, når Resonator fejrer mangfoldigheden i begyndelsen af november. En måned der også står på lysfest, podcast, Amdi som teater og en fynsk filmperle
Kære læser.
Jeg har den store glæde lige nu at være en del af juryen i det hypervigtige projekt TeaterAnmelderiet, hvor en række gymnasieklasser kaster sig ud i kunsten at anmelde. Det er et initiativ, der ikke blot får unge til at forholde sig kritisk og nysgerrigt til scenekunsten – det åbner også et rum for refleksion, både for dem og for os, der læser med.
For mit eget vedkommende har det sat tanker i gang om selve det at anmelde – og ikke mindst om den måde, vi bruger og opfatter anmeldelser på. Det gælder både anmeldere og modtagere. Vi er vant til stjerner, karakterer og domme. Det ligger i selve ordet “kritiker”. Men måske er det netop dommen, der står i vejen for det, en anmeldelse egentlig kan være.
Den gode anmeldelse er ikke en facitliste. Den er en samtale. Et rum, hvor kunsten taler først – og vi lytter. Vi mærker, forsøger at forstå, og svarer med vores egne ord. Ikke som en endelig konklusion, men som en personlig respons: Her er, hvad jeg så. Her er, hvad det gjorde ved mig. Her er, hvad jeg tænker, det vil.
Det kræver mod at anmelde på den måde. Det er lettere at gemme sig bag stjerner og tekniske vurderinger. Men kunsten er ikke objektiv. Den er levende, flertydig og nogle gange direkte modstridende. Derfor bør anmeldelsen også være det.
En god anmeldelse giver værket et efterliv. Den inviterer til refleksion – ikke til afslutning. Og det er præcis, hvad de unge i Teateranmelderiet gør. De lytter, de mærker, de tænker – og de skriver.
MUSIK: Resonator - Fyn lytter, verden svarer
Der er noget særligt ved den lyd, der opstår, når en by åbner sig. Ikke bare for musik, men for impulser udefra. For stemmer, rytmer og fortællinger, der kommer langvejsfra og alligevel finder genklang i lokale hjerter. Resonator Festival er blevet et af de steder, hvor Odense lytter, og verden svarer.
I begyndelsen var det måske bare en idé: at samle musik fra forskellige hjørner af kloden og lade den spille i byens rum. Men fem år senere er festivalen blevet en kulturel begivenhed, der ikke blot præsenterer musik, men skaber forbindelser. Mellem mennesker, mellem steder, mellem tradition og eksperiment.
Det særlige ved Resonator er ikke, at den bringer internationale navne til Fyn – det gør mange festivaler. Det særlige er, hvordan den gør det. Med en kuratering, der tør være nysgerrig. Med en ambition om at vise det uventede. Og med en tro på, at publikum ikke skal underholdes, men udfordres.
Festivalens program er som en musikalsk mosaik: sammensat af toner, der ikke nødvendigvis passer sammen, men som i mødet skaber noget nyt. Her er trance og folkemusik, elektroniske beats og gamle traditioner, poesi og puls. Det er musik, der ikke bare skal høres, men mærkes.
Odense er ikke en metropol, men den har en kulturel nerve, som Resonator formår at aktivere. Når byens scener. fra det intime til det industrielle, fyldes med lyd, bliver byen selv en del af værket. Publikum bevæger sig fra sted til sted, som rejsende i en lydverden, hvor geografien er opløst, og det lokale bliver globalt.
Resonator Festival er ikke en parade af hits. Den er en invitation til at lytte anderledes. Til at lade sig forstyrre og forføre. Til at opdage, at musik kan være en samtale, ikke bare mellem kunstner og publikum, men mellem kulturer, mellem fortid og fremtid, mellem Odense og verden.
Hids dig blandt andet helt op over, hvor fedt Kefaya er:
Fakta
Sted:
Odense – på scener som Magasinet, Posten, Frølageret, Dexter, Studenterhus Odense, Teater Momentum og Musikbiblioteket
Datoer:
Torsdag 6. november til lørdag 8. november 2025
Koncerter fra kl. 12.00 og frem
Billetter:
Partoutbillet: 750 kr.
Dagsbillet: 400 kr.
Nogle koncerter er gratis
Fællesspisning betales separat
Musik fra:
18 lande – fra Mali, Egypten og Afghanistan til Færøerne, Ungarn og Brasilien
Festivalens profil:
Roots, trance, jazz, folk, elektronika, poesi og performance
En festival for nysgerrige ører og åbne sind
Mere info og billetter:
www.resonator.dk
FILM: Find fremrangende fynsk fortælling frit på Filmstriben
Jeg er nødt til at lave en stor, fed disclaimer, inden jeg omtaler denne film. For jeg kender instruktøren. Ikke særligt godt ganske vist, men alligevel godt nok til, at jeg må male med den transparente pensel.
Især er det én samtale, med Jesper Quistgaard, der der “tvinger” mig til at bekende kulør. En af den slags samtaler, der slår luften ud af dig, og efterlader et lillebitte rum for evigt.
Det var i anledning af OFFSpring Filmfestival, at jeg mødte instruktøren Jesper Quistgaard. Vi sad i Goodwill Films daværende lokaler på havnen i Odense, og Jesper fortalte om sit livsværk. En vild bedrift i starten af 30’erne, men ikke desto mindre en vild bedrift, der var i sin absolutte postproduktion, da vi snakkede sammen.
Han fortalte om blodet, svedet og tårnene, der skulle kæmpe side om side med benhårdt arbejde for at indfri de tårnhøje ambitioner, han havde til filmen Sønnike. Alt fra historieudvikling, fotografisk stil, personlig involvering og økonomisk fundament til håndmalede rulletekster, musik af Søren Huss, lyddesign af Peter Albrechtsen og filmplakat skud på analog film. Det kunne gøres SÅ meget lettere, men Jesper Quistgaard og holdet valgte at gøre det SÅ meget bedre.
For filmen Sønnike er et lille mesterværk. Ganske enkelt.
Filmen kan lige nu findes helt gratis på Filmstriben, og hvis du ikke allerede har fattet det, så er dette min største anbefaling til, at du går ind og oplever den.
Sønnike handler om det, vi ikke taler om, og måske heller ikke helt ved, hvordan vi skal tale om. Den handler om hemmeligheder, der bliver til livsformer. Om ansvar, der kommer for sent. Og om kærlighed, der ikke altid ved, hvordan den skal se ud.
Den vil ikke løse noget, men vise noget. Og det, den viser, er vigtigt: At sandheden ikke altid sætter os fri med det samme – men at den er det eneste sted, vi kan begynde.
Filmen udspiller sig i et fynsk landskab, men det kunne være hvor som helst i Danmark, hvor stilheden er en del af kulturen. Hvor mænd ikke nødvendigvis mangler følelser, men mangler sprog for dem. Lasse (Morten Agerholm), filmens hovedperson, er ikke ond, ikke uansvarlig, ikke fraværende – han er bare fanget i en livsløgn, i en rolle han ikke har valgt. Kan man sige så meget, uden at spoile?
Sønnike undersøger, hvad sker der, når man pludselig skal se sig selv i en ny rolle. Og hvad der sker, når den rolle ikke kommer med manualer, men med skyld og skam? Sønnike forsøger at forklare, hvordan mennesker forsøger at reparere det, der er gået i stykker, uden at vide, om det overhovedet kan lade sig gøre.
Jeg ser filmen som kommentar til en bredere virkelighed, vi alle kan stå i. Den viser, hvordan sociale og følelsesmæssige traumer ikke nødvendigvis opstår i spektakulære begivenheder, men i det daglige fravær af nærhed. Den peger på, hvordan omsorg kan være en kamp, ikke mod andre, men mod sig selv.
Jesper Quistgaard har i min optik - og her skal ud medregne disclaimereren i begyndelsen - med Sønnike skabt en film, der ikke vil imponere, men involvere. Den er lavmælt, men insisterende. Den vil ikke løse noget, men vise noget. Og det, den viser, er vigtigt: At sandheden ikke altid sætter os fri med det samme – men at den er det eneste sted, vi kan begynde.
LYSFEST: Lys i Mørket – når natten bliver levende
Når mørket falder på, og novembervinden suser over Langelands marker og kyster, tænder øboerne lys. Ikke bare for at se, men for at sanse. For at mødes. For at mærke, at mørket ikke er noget, vi skal flygte fra, men noget vi kan træde ind i sammen.
Lys i Mørket er en årlig kulturweekend, der siden 2021 har forvandlet Langeland og Strynø til et levende lærred af lys, lyd og fællesskab. Festivalen opstod i en tid, hvor verden var lukket ned, og hvor mørket føltes ekstra tungt. Som et modsvar blev idéen født: Hvad nu hvis vi i stedet for at tænde flere lamper, slukkede nogle af dem og lod mørket tale?
Siden da har festivalen vokset sig større og stærkere. Den første weekend i november samles lokale, tilflyttere og gæster fra hele landet for at opleve, hvordan mørket kan være en gave. Gadebelysningen i Rudkøbing slukkes fem gange i løbet af aftenen, og i stedet oplyses byen og øen af levende lys, kunstinstallationer, musik og fortællinger.
Du kan gå på sanseture i skoven med naturvejledere, opleve lyskunst i gamle fiskehytter, høre musik i kirkerummet eller nyde et glas vin i en oplyst havneknejpe. Museer åbner dørene til mørke udstillinger, og fyrtårne blinker som stjerner i natten. Det er en weekend, hvor øens sjæl træder frem i skæret fra fakler, projektører og stjernelys.
Lys i Mørket er ikke bare en festival. Det er en påmindelse om, at mørket ikke er tomt. Det er fyldt med liv, med historier, med lys.
Fakta
Sted:
Fredag: Rudkøbing
Lørdag: Hele Langeland og Strynø
Tidspunkt:
7. og 8. november
Særligt:
Gadebelysningen i Rudkøbing slukkes midlertidigt klokken 17.17, 18.18, 19.19, 20.20 og 21.21
Mere info:
www.langeland.dk/lys
MUSIK: Find din indre OJO
Det var som at høre en kæmpe vågne af en god, lang søvn. Den vred sin krop, begyndte at trække vejret lettere. Rytmisk. Luftigt. Den strakte sig. I tonerne. Og med en enkelt håndbevægelse, tav den.
Kæmpen hed dengang Tip Toe Big Band. I dag Odense Jazz Orchestra, eller bare OJO.
Jeg havde fornøjelsen af stå midt i bigbandet, da det varmede op til en øver. Alle musikere sad med front mod manden, der med en håndbevægelse dikterede kæmpens puls, temperament og retning; dirigenten, Torben Sminge.
Jeg har været betaget af bigbandet i mange år, og jeg har drømt om at komme meget tættere på musikerne, tankerne, idéerne og drivkraften. Det kan jeg nu. Og du kan også.
Hvis du ligesom jeg elsker jazz, eller bare er nysgerrig på musikkens magi bag scenetæppet, så er den helt nye podcast “Backstage – med Odense Jazz Orchestra” en podcast, du ikke må gå glip af.
Med stor musikalitet og nærvær inviterer værten Mikkel Aagaard, der selv spiller basun i orkestret, os med ind i hjertet af det rytmiske univers, hvor vi møder musikerne, historierne og de kreative processer, der former Odense Jazz Orchestra. Podcasten er ikke bare en lydrejse – den er en kærlig og klog samtale om liv, lyd og lidenskab.
Du ligger lige nu afsnit med tenorsaxofonisten Hans Mydtskov, der blandt andet deler fem musikstykker, som har formet hans liv, og foromtalte Torben Sminge, orkestrets kunstneriske leder og dirigent, der åbner op om visioner og virkelighed i bigbandets udvikling.
Jeg snakkede selv med Mikkel Aagaard om podcast-projektet, og jeg ved, at han har en bog fyldt med gode idéer og visioner, han gerne vil føre ud i livet. Vi er godt dumme, hvis vi ikke lytter efter. Det bliver rasende interessant.
Kort sagt: “Backstage” er en podcast, der formår at gøre jazz levende og tilgængelig – både for den garvede lytter og den nysgerrige nybegynder. Lyt med på Odense Jazz Orchestra Podcast eller find den på Apple Podcasts eller Spotify
det med småt: lurer lidt på lindhardt og et let overblik for dig
Til sidst vil jeg tease for, at jeg i midten af november kaster mig ud i et nyt format, nemlig anmeldelsen.
Anmelderi er ikke på den måde et nyt format, hverken for dig eller mig, men det bliver første gang, jeg kaster mig ud i det her på på K10. Første offer bliver forestillingen Amdi på BaggårdTeatret. Forestillingen er skabt af Thure Lindhardt, der for år tilbage sammen med journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen skrev en bog om netop Amdi.
Om med tankerne i indledningen til dette skriv skal du ikke forvente, at jeg placerer min dom på en karakterskala, men nok nærmere forsøger at give dig de bedste forudsætninger for at beslutte, om du vil se forestilingen, hvad du kan forvente, og hvordan du eventuelt kan fordøje den.
Jeg vil også nævne, at de historier, der blandt andet står i dette nyhedsbrev kan findes på hjemmesiden k10mag.dk - mit nye univers, hvor jeg splitterne historierne op, så du let kan kaste dig over lige præcis det, du gerne vil læse om - hvis ikke det hele.
Her komme jeg også løbende til at skyde historier op, som jeg samler op i dette nyhedsbrev, som du også glimrende kan læne dig tilbage og glæde dig til.
OG til allerallersidst;
Jeg er så småt begyndt at lave lyd på k10 . Podcast er et af mine absolut yndlingsmedier, så det helt naturligt, at dette univers også beriges af lyd. Der ligger to episoder, du kan finde i din foretrukne podcast-app (søg på Radio k10) eller på førnævnte k10mag.dk. Det seneste afsnit, som du kan finde her
Tak fordi du læser med. Det betyder mere, end du aner.
Kh Klaus