Debat: GID Odense bliver den provins, der udmærker sig ved at have kreative bymiljøer, rammer og faciliteter

Hvis byen vil være et sted for kreative mennesker, bør byens ambitioner omsættes til fysiske rammer. Det skriver Mira Erik i dette debatindlæg

It’s just that … hvis vi har den her slags dansere i byen, så skal vi forstå, at vi har dem. At vi stolt har dem hjemmegroet, og at de danser her endnu – eller vender tilbage fra udlandet eller rejser hertil – hvis vi som by skaber rammer omkring kunstneriske miljøer og bund under deres produktioner, så de kan dygtiggøre sig helt fra småbitte danseglade fødder til fuldvoksne scenekunstnere.

Ida Brieghel, Lærke Lund Thestrup og Claire Foody er eksempler, og jeg nævner dem nu, fordi de den 14. maj præsenterer deres forestilling THE PACE på Frølageret. En forestilling, ja – men for mig noget endnu større: et udtryk for, at provinsen Odense arbejder sig frem mod sin egen vision:

“Odense skal fortsat være en by, hvor kunstnere udklækkes og kan udøve deres professionelle virke.

Derfor skal byens kulturinstitutioner og -aktører arbejde målrettet med det kunstneriske vækstlag samt nyskabende kunst og kultur. De skal endvidere bidrage til at udvikle de rammer, som er nødvendige for, at de kunstneriske erhverv kan trives i Odense.

Desuden skal børn og unge møde og skabe kunst og kultur i endnu højere grad end nu. Børn og unge er kimen til et sundt og mangfoldigt vækstlag. Derfor er det vigtigt, at de lærer om og arbejder med kunst og kultur. Odense Kommune vil i de kommende år iværksætte kulturtalentinitiativer, som skal understøtte og give en platform til byens kunstneriske vækstlag.”
— odense.dk, Kulturpolitiske fokusområder

Så vel talt, kommune.

Lad os gøre det.

Der er meget, der skal til: fysiske rammer i form af sale og kvadratmeter (Gl. OUH? Siloøen?), evnen til at tiltrække de dygtigste pædagogiske undervisere og de mest rizz professionelle scenekunstnere, progressive samarbejder på tværs af byens kulturinstitutioner, frie projektpenge og solide driftspenge, forældre, der sender deres børn i kunstskoler, skoleordninger og fritidstilbud, velorienterede kulturledere, der stikker fremsynede kurser ud og kan samle folk om visionerne, medieinstitutioner og kulturskribenter, der råber fra tagene, og som forstår, åbner og peger på kunsten, så alle vi andre går ind og ser den og optager den i vores liv, fordi vi ikke kan leve uden skønhed og tænkning og forbindelse til os selv og til hinanden.

Om the girlz skal det siges, at:

Lærke har gået på Det Kongelige Teaters Balletskole (i dag Friskolen for Scenekunst) samt DGU og KOMA. Hun har som professionel danser været ansat ved IT Dansa i Barcelona. Herunder har hun bl.a. været en del af årlige turnéer i Spanien, Tyskland og Frankrig og medvirket i større værker som MINUS 16 af Ohad Naharin og 28.000 WAVES af Cayetano Soto samt en række andre produktioner og koreografier. Hun har desuden koreograferet for forskellige kompagnier og danseuddannelser.

Claire er canadisk kunstner med stor erfaring som professionel danser i EU. Hun har bl.a. danset i Spanien ved Johan Inger Projektet og medvirket i værker af Alex Soares og Tim Rushton. Claire er nu ved KOMA Ballet og optrådte bl.a. i årets forestilling NUTCRACKER af Alex Soares i Koncerthuset i samarbejde med Odense Symfoniorkester. Udover dans arbejder Claire med film og visuel kunst i samspillet mellem bevægelse, krop og det filmiske medie.

Ida har som danser trænet ved DGU og er nu ved KOMA Ballet som professionel danser. Hun har danset i Italien og optrådt i værker af Gianni Notarnicola og Isheia Wilson. Ida er en alsidig kunstner og har gennem sit arbejde med Odense Teater og Det Fynske Kunstakademi gjort sig synlig på flere scener i Odense, senest som medvirkende i forestillingen KÆLDERMENNESKET på Odense Teater. Til daglig studerer hun som maler på Det Fynske Kunstakademi.

Dansere laver man ikke natten over. Det koster hele butikken – menneskeligt. Og de er her, og de vil, og måske bli’r de her – hvis byen vil.

GID Odense bliver den provins, der udmærker sig ved at have kreative bymiljøer, rammer og faciliteter, fri plads til dynamoer og first movers og et virkelig, virkelig dygtigt blik for, hvordan vi skaber kunstneriske miljøer, fuld kæde, sammenhænge og scener. Så bliver vi måske en interessant og levedygtig by at være menneske og kunstner og ung og sulten og lysvågen i; at leve og ånde – og danse – i.

I say: let’s go.

Det er et spørgsmål om politik; det er et spørgsmål for det helt store fællesmøde.

Af Mira Erik,
Bestyrelsesmedlem i AMOK, herunder dramaskolen, stifter af Odense Architecture Festival, og tidligere administrator på Nørregaards Teater.

Dette er et debatindlæg, og synspuntkerne er skribentens. Vil du også give din mening til kende? Skriv til magasinetk10@gmail.com - skriv gerne “debat” i emnefeltet.