BØGER: Sally Rooney - Intermezzo

Hvad sker der, når sorgen ikke samler, men splitter?

I Sally Rooneys Intermezzo er døden ikke en kulmination, men en begyndelse – et tomrum, hvor to brødre famler efter mening, kærlighed og hinanden.

Intermezzo er både en fortsættelse og en fornyelse af det litterære univers, hun har gjort til sit varemærke: ulige magtforhold, samtaler uden anførselstegn, kærlighedens asymmetrier og en konstant dirrende bevidsthed om klasseskel og følelsesmæssig dissonans.

Romanen åbner i kølvandet på en fars død. Brødrene Ivan og Peter Koubek, står tilbage med sorgen – og med hinanden. Det er dog ikke en forsoningens fortælling, men snarere en dissektion af den afstand, der kan opstå mellem søskende, når livet trækker dem i hver sin retning.

Ivan, den yngre, er et skakvidunderbarn, der har mistet sin glød og nu famler efter mening i en affære med den ældre, fraskilte Margaret. Peter, den ældre, er en succesfuld menneskerettighedsadvokat, men også et menneske i frit fald, fanget i et trekantsdrama mellem den unge Naomi og ekskæresten Sylvia.

Det er, som om Rooney har løsnet grebet om sin egen stringens og givet plads til en mere eksperimenterende og følelsesladet prosa. Især Peters kapitler, skrevet i en fragmenteret bevidsthedsstrøm, vidner om en forfatter, der tør lade sproget vakle sammen med sin karakter.

Sally Rooney undersøger i Intermezzo ikke blot relationer, men selve muligheden for at forbinde sig i en verden, hvor følelsesmæssig klarhed er blevet en luksusvare.

Romanen er en slags eksistentiel skak – ikke med klare træk og modtræk, men med brikker, der vakler, og regler, der opløses i takt med karakterernes indre sammenbrud. Det er en tekst, der insisterer på det ufuldkomne, det fragmenterede, det menneskelige – og som dermed skriver sig ind i en moderne tradition, hvor det private er politisk, og det politiske er dybt personligt.

Litteraturomtaler- og anmeldelser levres af Kakfas Kaffeklub - se mere på Instagram: @kafkas_kaffeklub